Rant fra lufthavnen

Hej Jügge.

Jeg synes, du skal se det her. Skrev det i lufthavnen i Luxemborg.. Ja, det står egentligt i teksten. Jeg kalder den Parfumer, Babyskrig og Flyveture. Og den er egentligt skrevet netop til vores blog.

Jeg sidder lige nu i Luxemborg lufthavn på vej hjem fra en lille uges ophold i det nordøstlige Frankrig. Vi mellemlandede i Amsterdam på vej herned og gør det igen på vej hjem. På vejen herned oplevede jeg i begge fly efter at have taget plads, at forfærdelige damer gik forbi mig eller stoppede ved siden af mig. Dette enten på grund af kø i gangen eller fordi de havde sæde tæt på og blot ikke formåede bare at sætte sig som normale mennesker. Da disse vederstyggelige damer var tæt på mig, kunne jeg sanse en vis stank. En stank af hvad der – så vidt vides – har til formål at tiltrække mænd (eller dække deres naturlige lugt på grund af en natur-fobi). En utrolig stærk og ganske abomminabel dunst. Parfume. Nogle af de værste, jeg til dato har indåndet. Jeg afskyr sådanne skabninger, der tillader sig at lugte så langt ind i mit luftrum. Ganske som nogle mødre hvis babyer skriger i det offentlige. At babyen skriger kan de måske ikke gøre for. Måske kan de heller ikke stoppe dem, og, tja, lad os bare være politisk korrekte og sige at babyer gerne må opholde sig i det offentlige. Og dermed også skrige. Men at mødrene skal skrige lige så højt! Og ydgyde endnu være lyde! Midt i lufthavnens vente-område. Det må da være grænsen. Man fristes til altid at bære sut. Ikke til babyerne, men deres mødre.
Ak ja, de to kvinder, jeg i denne uge følges med, har nu atter sat sig ved siden af mig, netop i denne stund. Og hvor de dog stinker. Så kunstigt og så forfærdeligt af de utallige parfumer de partout skulle prøve for øjeblikke siden. Selv om der var karton-stykker beregnet til at prøve parfumer på. Kun 8 cm fra en af de parfumer de skulle prøve. Selv om de gentagne gange blev mindet om, at karton-stykkerne var der. Gentagne gange blev mindet om, at de skulle bruge dem. Gentagne gange gjorde dem opmærksomme på deres hensynsløshed og idioti. Ak ja, snart går vi ombord på samme fly. Og atter vil forfærdelige, stinkerne kvinder komme tæt på. Og denne gang er min moder og min søster to af dem.

Damn, jeg var i brokkehumør -.- Og jeg har, som jeg vist nævnte, ikke rettet det, så sproget er måske lidt... Dårligt på en måde.
Men hvad synes du? Har i øvrigt også et simpelt digt eller to, jeg næsten ønsker dig at se.