Lille Pakistan

Hej Lasse

Jeg er til 80 års fødselsdagsfest et sted, som hedder Lille Amerika. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvorfor; om det mon er fordi der er en stor etnisk koncentration af amerikanere her i Gjern ved Silkeborg, ligesom der flere steder i verden er et "Lille Pakistan", eller om det mon er fordi Gjerneserne (det forestiller jeg mig de må hedde, de mennesker, som bor i Gjern; det eller Gjernere) gerne vil være internationale og specielt gerne amerikanske?

Jeg havde ikke umiddelbart noget svar på det spørgsmål, men en hurtig søgning hos biblioteksvagten gav mig en ganske spændende historie om området.

"Der boede i slutningen af 1800-tallet nogle meget fattige husmandsfolk i Gjern. De havde med hjælp fra naboer og andet godt-folk fået skrabt penge sammen til en billet til Amerika for at prøve lykken der, som så mange andre på den tid. De valgte dog at bruge pengene på et stykke meget sandet og dårlig jord i stedet. Det gav anledning til nogen reaktion fra de øvrige husmandsfolk, som hånligt spurgte om det var deres Amerika. Senere (indtil ca. 1930) blev det forsøgt at udlodde jord i det sandede område, hvor de som købte jord måtte slide og slæbe (mest forgæves) for at få noget til at gro, i lighed med nybyggerne på den amerikanske prærie. Det er det område som nu kaldes Lille Amerika."

Hvilke vægelsindede mennesker, sådan først at finansielt realisere deres drøm om at rejse til Amerika, og så alligevel ændre mening, og spilde de surt optjente penge på en dårlig investering i stedet. Det siger mig noget om at forfølge en drøm. Det siger mig noget om hvor bange man kan være for at tage det næste, store skridt. Jeg ville gerne tro at var det mig, ville jeg have købt billetten og være rejst til Amerika.

Sandt, vi skal være glade for vores tryghed, den vi har opbygget ved at være det samme sted, men vi skal ikke være bange for at flytte os, tage springet. Jeg var selv utroligt nervøs da jeg flyttede til Aalborg. Jeg efterlod alle mine gamle og gode venner i Herning og omegn, for at prøve noget ganske nyt og skræmmende et andet sted, 2 timers kørsel "hjemmefra". Men det viser sig jo, at den tryghed jeg havde derhjemme godt kan opnås igen et andet sted, også selvom jeg selv skal vaske mit eget tøj og lave mad til mig selv.

Søg mulighederne.

Hvad er det for øvrigt for noget jeg hører fra min bror? Har I taget ham med i det der 'ungdomsgudstjeneste-som-ikke-er-ungdomsgudstjeneste-alligevel-udvalg' og, at I måske gerne vil have mig til at skrive noget til jer? Do tell.