Hej Jügge.
Inspiration er rigtigt godt :-)
Altså Jesus sagde jo: "Lad de små børn komme til mig." Så det er vel aldrig for tidligt at tro noget. Men jeg synes da klart, du skal give din uddannelse en chance. Du kan vel alligevel ikke nå at finde noget nyt i denne omgang. Og jeg kan virkeligt se dig for mig som sådan en bibliotikar-uddannet type. Det er jeg sikker på de fleste kan. Snakkede med Dorte idag. Hun sagde, du Skal blive det. Så hun har noget at grine af :P. Men Dorte behøver jo heller ikke få sin vilje hver gang, hvis du finder ud af det skal være noget andet. Men tror det er meget normalt at tvivle i begyndelsen af noget nyt.
Jeg tror ikke, jeg forstod, hvad en donaldist er. Men jeg har mødt en mand, der hedder Donald. Han er meget flink, men jeg kan egentligt ikke lide ham. Og så er han meget religiøs, har jeg hørt.
Mit nyeste digt, får du at se nu. Ikke fordi det er noget at prale med, men det er inspireret af en så god oplevelse, at jeg bare må dele det med nogen. Og du er en god en at dele den slags med. Digtet giver måske også en forståelse for blandt andet, hvorfor jeg elsker at køre med tog.
Uredigeret, det første udkast, der blev skrevet på stedet:
Vinden rusker i træerne,græsset bølge
Himlen er i flere lag,
nedefra, mørk, grå, lys grå, hvid, blå.
Små pletter af hvid og blå.
Køligt, næsten koldt.
Små dråber af vand rammer ind imellem mit ansigt.
Jeg sidder på en ussel, gråbrun og grøn bænk.
Farvet af alder.
En knap følelse af nirvana og wannabe-poeten blomstrer.
Der er ingen dybere mening bag knækkene, tror jeg...
Tro
Mvh. Lasse d. 31.8.09
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentarer:
Jeg nyder dit digt.
Der er en dejlig efterårsstemning ved det og jeg har en fornemmelse af, at der kunne falde enkelte blade af nogle træer, som måske står et stykke bag bænken. Og der sidder du i din jakke, måske med hat på også, og smiler over hvor forunderlig årstidernes skifte er. Jeg kan godt lide det. :)
Jeg ved ikke om du er ude efter kritik på det, men umiddelbart har jeg ikke meget at sige - jeg kan godt lide den lidt barnlige naivitet jeg synes at fornemme i det.
Send en kommentar