The Larch

Hej Lasse

En donaldist er en Anders And læser af den mere fanatiske slags. Formanden for foreningen for eksempel kan næsten ikke tale om andet, og i forgårs da vi gik mod studenterhuset, måtte han da også lige forbi en kiosk og købe et eksemplar af den nyeste Anders And Ekstra - fordi han står nævnt i det som konsulentbistand. Han har også været med til at forfatte det danske Don Rosa indeks, som han lige måtte vise frem da vi var på hovedbiblioteket samme dag.

Jeg har ikke mødt ret mange troende, som skiltede med det heroppe, udover en enkelt kristen socialist, hvordan det så end hænger sammen.

Der er rigtig mange indtryk her i de første dage, og jeg skal rigtig hurtigt have taget mig sammen til at købe bøger til studiet - har lige bestilt de fem første - få fundet kompendier osv. Ingen panik endnu, kun en smule nervøsitet - og lidt ondt i pengepungen...

Foreløbig tror jeg dog også, at Dorte får noget at grine af - afhopper bliver jeg i hvert fald ikke lige med det første.

Jeg læste dit digt i går, men jeg havde lidt svært ved at fokusere på det, da min opmærksomhed blev stjålet af Monty PythonYouTube. Men nu vil jeg sætte mig til at læse det og så skriver jeg nok en lille kommentar til det indlæg. :)

0 kommentarer:

Send en kommentar