Hej Lasse
Nå, så fik jeg læst Brians slagtning af mit udspil til Catch. Lettere redigeret siger du... ;) Nej, han har da egentlig lavet et fint lille stykke redigeringsarbejde, men jeg har det lidt på fornemmelsen, at han har fjernet og tilføjet mere end han har brugt og udnyttet. Selvfølgelig har han forsøgt at få det til at passe ind med sin prædiken osv. og det blev da også lige pludselig meget mere - hvad var det nu du kaldte det - nej, det kan jeg ikke huske, men præsteagtigt, knap så barnagtigt som jeg ville have det til at lyde, uden at det egentlig lød sådan. Men jeg håber da det var en succes og, at I alligevel fik den børnehavestemning ud af det som i hvert fald jeg gerne så i det.
Men hvordan gik det, hvordan spændte det af? Fik I det lavet i næsten-mørke, eller hvad?
Nå, jeg så dig jo altså i weekenden alligevel. Du var fuld. Det var hyggeligt. Ret spontant at jeg lige pludselig drog hjem til Niels efter en lang dag i Vildbjerg med børneteaterfestival og skuespil. Jeg spillede min - forhåbentligt - sidste forestilling af "Først bli'r man jo født", et skuespil jeg har været involveret i siden maj engang og håber det var det sidste jeg så til det, så jeg kan være fri for at rende frem og tilbage mellem Herning og Aalborg. Jeg vil egentlig gerne bo der hvor jeg bor. Det ved jeg ikke om jeg også fik sagt i fredags. Nåmen lige nu sidder du vel i London, eller står måske. Forhåbentlig er du på vej på pub eller sådan noget og skal ud at have nogle øl og måske en "Slow Comfortable Screw" (gin, appelsinjuice og Southern Comfort).
Hils Ægidius fra mig, mon ikke hun kan huske vores fantastiske tur til Berlin i 07/08? Nææ, hende går man ikke galt i byen med, hun er en knag.
Hope you are well
P.S.: Dit digt; jeg kan lide det. Der er nogle rigtig stærke passager.
"Jeg er så helvedes, så satans, så forbandet, så fandens ..
Et dybtfølt suk
Hvorfor?"
Ja, typisk, at jeg vælger det med bandeordene, men den stikker ud for mig. En følelse af afmagt er at spore i det her. Og jeg kender den følelse, derfor tror jeg den bider lidt ekstra. Super.
Slagteri
Mvh. Jacob d. 9.11.09
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar